Tanzania: Bestigning af Kilimanjaro

Tanzania: Trek til Uhuru Peak (5895 moh), toppen af Afrikas højeste bjerg - Kilimanjaro

Har du også drømmen om, at stå på toppen af Kilimanjaro i 5895 meters højde? At klappe det legendariske skilt på Uhuru Peak med påskriften "You are now at the highest point of Africa"? Gjøa Travel kan med denne rejse være med til, at udfolde den drøm sammen med dig. Vi sørger for at rammerne i form af logistik, sikkerhed og kvalificeret guidning - altså at hele det proffessionelle set up er på plads. Det giver dig muligheden for at udfordre dig selv fysisk og mentalt på et af verdens smukkeste treks i Tanzania ved ækvator i tropisk Afrika. Gruppen er på max. 12 deltagere og bliver ledet af Gjøa Travel turleder Klaus Nordvig Andersen, som pt har guidet 21 succesfulde bestigninger til Uhuru Peak. Denne rejse vil give dig rejseminder for livet - det lover vi!