Gjøa`s Gianni Nancesi bor en stor del af vinter halvåret i Andalusien og kender regionen ret godt, så det er oplagt for os/Gjøa Travel at tilbyde en mulighed for at fejre Nytår med gode vandreoplevelser i denne solrige region.
Her har vi et godt og stærkt netværk, som sikrer en aktiv, hyggelig og dejlig afslutning på året. Vi har selvfølgelig meget bevidst udvalgt de optimale områder vejrmæssigt til denne del af året, og fravalgt de områder i Andalusien hvor der på denne tid falder lige så meget regn (eller sne) som i Nordspanien, eksempelvis Sierra de Grazalema og Sierra Nevada. Turen går først til Gjøas bjerglandsby Alcaucín, en charmerende lille pueblo i Natur Parken Parque Natural de las Sierras de Tejeda, Almijara y Alhama. Alcaucín ligger i cirka 500 meters højde ved foden af Málaga provinsens højeste bjerg ”La Maroma” (2070 m.). Her er vi indlogeret i et lille og hyggeligt familie drevet Hotel af god standard og hver dag bliver en lækker morgenmad serveret i den store stue på øverste etage, hvorfra udsigten åbner sig over de oliventræ klædte bakkeskråninger og bjergene i Axarquía området øst for Málaga. Hotellet ligger ved landsbyens lille torv hvor de lokale sidder, snakker og drikker deres kaffe og øl. Landsbyen Alcaucín er vores udgangspunkt for hyggelige ture i de nærliggende bjergområder
Andalusien: Vandring i UNESCOs Antequera og den ægte andalusiske køkkentraditionen
Den historiske by Antequera er det geografiske hjerte i Andalusien og på mange måder ligger byen også i centrum af flere andre spændende kulturområder, som kendetegner Sydspaniens traditioner og historie. Flere af Antequeras bjerge (El Torcal og La Peña) og monumenter fra stenalderen er blevet anerkendt af UNESCO. For 30 år siden (Jubilæum den 3. marts 2026) åbnede Charo Carmona en meget speciel restaurant i Antequera. Hun blev inspireret af Fernando Rueda, historiker og Málaga provinsens største ekspert på den traditionelle og autentiske gastronomiske arv i regionen. Charo satsede på at redde de gamle historiske opskrifter samlet af Fernando Rueda i de fjerneste afkroge og i de mindste pueblos. Antequera er derfor også blevet et gastronomisk centrum for alle dem der dyrker interessen for veltilberedte autentiske retter med afsæt i traditionen og historien. Vores formål har været at sammensætte et velafbalanceret program, der bliver et spændende mix af gode vandreture og andre udsøgte oplevelser i en af Spaniens mest interessante regioner. En rejse til Andalusiens hjerte både fysisk og kulturelt. En rejse som kun dem der kender et område indgående kan strikke sammen - i bedste Gjøa stil.