Vandreture til Italien
Dolomiti: Højrute blandt Dolomitternes vildeste tinder
Er du fascineret af vild og uspoleret barsk natur? Lange vandredage i udfordrende terræn igennem øde og uberørte bjerge? Så er denne højrute noget for dig! En utrolig spændende og smuk vandretur igennem Dolomitternes vildeste område øst for Piave floden. Italienerne kalder disse bjerge for "Dolomiti d'oltre Piave", altså "Dolomiti på den anden side af Piave floden". Gianni kender området som sin egen lomme, og alle de fantastiske vandrestier, som går igennem dette vilde bjerglandskab i Nordøst Italien. Gianni er medlem af den lokale bjergklub og har en særlig tilknytning til disse bjergtinder. Det vil være os en udsøgt fornøjelse, at indvie dig i disse ubefærdede og vilde områder, hvor Giannis venner vil beværte os i bjergrefugierne.
Sardinien: Middelhav, bjerge, bjergbyer og stærk kultur arv.
Rejsen går til en af de smukkeste øer i Middelhavet, hvor man får fornøjelsen af at vandre igennem de store uspolerede bjerglandskaber, som præger øens hjerte - Barbagia. Der venter masser af vandreoplevelser i bjergområderne, hvor ellers kun hyrderne bevæger sig rundt med deres får og geder. Vi har et indgående kendskab til de flotte og øde områder, og har udvalgt de smukkeste ruter. Østkysten af det centrale Sardinien har en formidabel kyststrækning med klippevægge, der rejser sig lodret fra det mest blå vand man kan forestille sig. Det skal vi opleve på en kombineret vandre- og sejltur på den flotteste strækning. Sardinien har i stor udstrækning formået at bevare sin kulturarv og traditioner, og det oplever man især i de autentiske bjergbyer, såsom vores base i Gavoi. Med os på Sardinien vil du opleve det bedste øen kan tilbyde for den nysgerrige rejsende og naturelsker.
Toscana: Corfino og vandring i Garfagnanas bjerge
En vandreferie i bjergene i det nordlige Toscana mellem Lucca og Massa Carrara provinserne. Fra området Alpi Apuane til Appenninerne har vi udvalgt områdets bedste vandreture. Garfagnana dalen ligger mellem de to bjergkæder og byder på meget afvekslende vandrestier og landskabstyper. Små hyggelige landsbyer skaber kontrast til de grønne bjergsider med deres røde teglstenstage ledsaget af de obligatoriske kirketårne. I dette maleriske område lige ved Appennino Tosco Emiliano National Parken, har vi udvalgt landsbyen Corfino som vores base. Det lille familie drevne hotel med sin blomsterduftende have, vil danne rammen om din vandreferie, hvor du kan nyde dejlige aftener efter indholdsrige dage i bjergene. En vandreferie i afslappende og fredelige omgivelser, som vil berige krop og sjæl.
Sicilien: Vandring på Vulkanen Etna, Monti Nebrodi og Vulcano øen
Sicilien er Middelhavets største ø, og på denne vandreferie på Sicilien har vi udvalgt to spændende områder i den nordøstlige del af øen - Naturparken ved Monti Nebrodi, samt Mt Etna - Europas højeste aktive vulkan. Nebrodi bjergene ligger afsides fra de gængse turistruter, og er garant for autentiske natur- og kulturoplevelser. Ved foden af Etna`s nordside bor vi på vingården Feudo Vagliasindi, indrettet i en historisk siciliansk villa omkranset af vinmarker og olivenlunde. Herfra tager vi på 2 fantastiske vandreture på en af de mest spændende vulkaner i verden. Sicilien har over 1000 km kystlinje, og vi oplever havet på vores dags ekskursion til vulkanøen Vulcano. Denne rejse er til dig som sætter pris på udsøgte vandreture, er fascineret af vulkaner, og som er nysgerrig efter at opleve Siciliens mangfoldige natur, kultur og gastronomi i et skønt sensommer Middelhavsklima.
Dolomitterne: Vandring i Parco Naturale delle Dolomiti Friulane.
Lang væk fra de kendte og friserede skisportssteder findes i Dolomitterne en landsby som bevarer stolt sin gamle charme. Til din vadreferie i Dolomiti har vi fundet det rigtige sted: Erto, i Parco Naturale delle Dolomiti Friulane. Med sine oprindelige stenhuse og gader, er Erto det perfekte opholdssted for dem der ønsker at tilbringe en uge i disse fantastiske bjerge i nordøst Italien og opleve spændende vandredage. Stilheden i landsbyen og de skønne omgivelser skaber den perfekte ramme for din vandreferie i Dolomiti. Vi kender rigtig godt området og vi har udvalgt nogle af de bedste vandreture i parken. I landsbyen er vi indlogeret i fint restaurerede stenhuse som familier fra Erto ejer og stiller til rådighed for besøgende. En enestående chance for at vandre i Dolomitterne og komme tættere på lokal befolkning og kultur, i en Natur Park som er kendt i hele Italien for sin uspolerede og vild natur.
Toscana: Alpi Apuane - Højrute i marmorbjergene
Alpi Apuane i Toscana er et fantastisk vandreområde beliggende i en af verdens mest kendte rejsedestinationer. Bjergene rejser sig langs med Middelhavs kysten, og skaber et særligt miljø, hvor høje kalkstens klipper, grønne sætere og dybe skove blandes i en smuk og attraktiv kulisse, for alle dem der elsker at vandre i naturen. Trænger du til, at komme ud af byen og ud i naturen for en stund, så er turen ganske sikkert noget for dig. Vi overnatter i bjerghytter og refugier, hvor stilheden hersker. Vi vandrer nogle flotte og spændende ture om dagen, og tænder bål om aftenen. Din bagage bliver fragtet, og du vandrer med dagtursrygsæk. Vores værter søger for maden, og vi skal blot slappe af og nyde omgivelserne og bjergene omkring os, og sætte den ene fod foran den anden. Ren luksus for dig, som prioriterer oplevelsen i naturen og stjerner på nattehimlen fremfor på hotelskiltet.
Veneto: Vandring i Veronas grønne paradis - Valpolicella og Parco Naturale Regionale della Lessinia
Rejsen foregår i et af Italiens smukkeste områder, hvor natur, landskab og kultur udgør de optimale rammer for en afvekslende vandreferie. Spændende vandrestier uden tekniske besværligheder vil lede dig igennem Valpolicellas vinterrasser, hvor druerne til Amarone, Ripasso og Recioto dyrkes. Panoramiske vandreture igennem de højt beliggende sætere i Monti Lessini med udsigt til Dolomiterne og Alperne, samt bjergene omkring Garda søen bidrager med ægte bjergstemning. Endelig opleves Veronas historiske charme og kulturskatte også på denne unikke rejseoplevelse, som simpelthen indeholder noget af det bedste Italien har at byde på.
Ligurien: Vandring ved Middelhavskysten ved Cinque Terre
Har du lyst til at forkæle dig selv med en god vandreferie om foråret eller sensommeren/efteråret i Italien, så har Gjøa Travel et godt forslag. Cinque Terre byder på fremragende vandring om foråret, langs fredelige ruter hvor stilheden hersker. Middelhavet bidrager til det relative milde klima for årstiden, og man nyder vandreruterne næsten for sig selv. På rejsen bor vi i den charmerende kystby Levanto, hvor vi er indlogeret i en hyggelig historisk Villa/familie hotel reserveret eksklusivt til os. Det perfekte valg, hvis du vil tilbringe en uge ved Middelhavet med vandring i godt selskab.
Campania: Costa d' Amalfi - Vandring, historie og kultur ved Amalfi Kysten
Amalfi kysten – ”Costiera Amalfitana” er uden tvivl en af de smukkeste kystrækninger ved Middelhavet. De stejle bjergsider som falder i det dybe blå hav og de mange hyggelige landsbyer skaber et romantisk landskab, hvor spændende stier og vandreruter byder på pragtfulde udsigter. Gjøa kender området indgående og vil guide dig på opdagelsen af Costiera Amalfitana med fokus på natur, kultur og mødet med lokalbefolkningen. Kystens ægte sjæl udgøres af landskabet, naturen og menneskene, og med Gianni som turleder vil du opleve Amalfi og forstå områdets autentiske og unikke karakter, få brugt kroppen på vandrestierne og komme i kontakt med vores lokale venner. En rejse som vil tage dig igennem den enestående smukke natur og åbne sanserne for at opleve stedets ægte ånd.
Calabria og Basilicata. Vandring i Parco Nazionale del Pollino, Matera og Parco della Murgia Materana
Få regioner i Italien kan prale med så mange vilde bjerge som regionen Calabria, og få kulturbyer ligger placeret midt i ingenting som Matera, hvis ”Gravina” (dyb slugt med høje klippevægge) danner et fantastisk landskab lige i byens udkant. Denne rejse kombinerer en af Italiens største National parker - ”Parco Nazionale del Pollino” i Calabrien, og "hulebyen" Matera i hjertet af Natur parken ”Parco della Murgia Materana” i regionen Basilicata. På vores transferdag imellem de 2 regioner besøger vi nogle af Syditaliens mest pittoreske landsbyer - Pietrapertosa og Castelmezzano. Denne vandrerejse vil tilgodese den nysgerrige rejsende, som vil belønnes med oplevelsen af mange af Syditaliens autentiske aspekter.