Danmark: Gravelbike og Bikepacking i Thy National Park
Blandt Gravelbike elskere er der mange der har hørt om bikepacking og det specielle ved at opleve flere dage på cykel med smidige og lette cykeltasker, der ikke går udover køreglæden.
Bikepacking og Gravelbike er et perfekt match til at rejse igennem smukke områder, og med denne rejse har vi tænkt på, at tilbyde et kortere, smukt cykelforløb i Danmark, der blandt andet vil tillade mange en introduktion til Bikepacking konceptet herhjemme i Danmark.
Vores gode ven og Gjøa turleder Hans Mogensen er oprindeligt fra Han Herred og har et indgående kendskab til nogle af de smukkeste og vildeste naturområder i Danmark. Derfor har vi besluttet os for at tegne denne Gravelbike- og Bikepacking tur i samarbejde med Hans på hans hjemstavn, nemlig Han Herred, Mors, samt Thy National Park. Turen er ikke kun tiltænkt øvede cykelentusiaster der gerne vil opleve bla. Thy National Park, men også "nybegyndere" der ønsker at prøve at kombinere Gravelbike og Bikepacking, og evt. forberede sig og høste erfaring til længere forløb andre steder, længere væk.